Bog: De uskrevne regler i musikverdenen

Udgivelsesdato: 11.06.22

OBS: Ønsker du et signeret eksemplar, så skriv en mail til Lan Yu og få bogen leveret direkte til døren.

Beskrivelse:

”De uskrevne regler i musikverdenen” er en guide til dig, som gerne vil have et bedre indblik i, hvad vi egentlig forventer af hinanden og af os selv, når vi træder ind i en musik- eller kulturskole.

Bogen ser på hverdagen fra 4 perspektiver; musik-/kulturskolen, underviserne, forældrene og eleven, og beskriver de problematikker eller spørgsmål, der oftest opstår i løbet af ens musik-/kulturskoletid.

Bogen vil få dig til at tænke over, hvorfor de andre gør, som de gør, så i kan undgå misforståelser og samarbejde om en god musik-/kulturskoletid.

"Lan Yu Sørensen har med sin bog "De uskrevne regler i musikverdenen – en survivalguide til din musik- og kulturskoletid" begået et imponerende stykke musikpædagogisk grundforskning. Hun sætter på kompetent og nysgerrig vis ord på den tavse viden og fokus på alt det, der ligger under isbjerget i form af traditioner, kulturer og normer. Bogen bygger på grundig research og viser perspektiver på læringsprocessen fra musik- og kulturskoleinstitutionerne, underviseren, forældrene og eleven. Nye musikpædagoger kan med fordel begynde her, når de vil have et vigtigt indblik i forudsætningerne for at skabe et frugtbart musikmiljø."

 

Martin Gade
Vicerektor på Syddansk Musikkonservatorium

"En virkelig fin bog, der sætter mange væsentlige tanker i gang.

Ideen med at tage de tre forskellige perspektiver fungerer virkelig godt, og jeg tænker at den vil kunne være et værdifuldt værktøj for fx en ung studerende på vej ind i kulturskolemiljøet, et forældrebestyrelsesmedlem eller for den sags skyld også for undervisere med flere år på bagen." 

Morten Lønborg Friis
Kulturskoleleder, Rebild Kulturskole

BOG: Vejen til effektiv øvning

Udgivelsesdato: 04.05.20

OBS: Ønsker du en signeret eksemplar, så skriv en mail til Lan Yu og få bogen leveret direkte til døren.

Beskrivelse:

Hvordan skal jeg øve mig på mit instrument?
Hvor meget skal jeg øve om dagen?
Er der en ”rigtig” måde at øve sig på?

Vejen til effektiv øvning” er en trin for trin-guide, som hjælper dig til at finde frem til, hvordan du øver dig på bedste vis.

Den klassiske pianist og klaverpædagog, Lan Yu, deler hele øveprocessen ind i ”De 5 Stadier”. Under hvert stadie, beskriver hun de frustrationer og problematikker, der kan opstå under øvningen og giver dig masser af konkrete øvemetoder, øveplaner samt løsningsorienterede værktøjer til at komme videre.

Vil du også bruge mindre tid i øvelokalet - men samtidig opnå de bedste resultater?

Så er bogen lige noget for dig!

 

 

”'Vejen til effektiv øvning' er en af de mest relevante bøger om øvning, jeg har set både som musiker, underviser og som musikfaglig leder.

Martin Bruun-Jensen

Musiker og daglig leder af musikskolen i Thy

"Lan Yu har skrevet en yderst givende og inspirerende bog om kunsten at øve sig. I virkeligheden det mest livsnødvendige emne overhovedet - for alle pianister, musikere og mennesker generelt."

Christina Bjørkøe
Pianist og lektor på Syddansk Musikkonservatorium

 

"På nænsom vis tager Lan Yu sine medpianister 'ved hånden' og fører dem optimalt gennem øveprocessen. Alt virker ægte selvoplevet og gennemprøvet. Samtidig rummer bogen det vide forskningsmæssige perspektiv. Lan Yu beskriver på en spændende og klar måde  de psykologiske aspekter ved øvning og performance, set ud fra højt estimerede danske og internationale pianisters og forskeres vinkel."

Charlotte Wested
Lærer på Hørsholm musikskole

 

 

"Lan holdt et online foredrag for vores efterskole-elever. Det var en stor hjælp for de elever der lige nu øver op til en MGK-prøve. De fik mange gode tips til hvordan de kan strukturere sin øvning, hvordan øvningen bliver så effektiv som muligt, og hvordan de placerer øvedage ift. hinanden for at få det bedste resultat."

Britta Kold
Lærer på Ollerup Musikefterskole

 

"Køge Musikskole havde i januar 2021 fornøjelsen af foredraget ”Inspiration til onlineundervisning”. Hensigten var at hjælpe og inspirere lærerne under endnu en nedlukning.

Lan Yu demonstrerede en overvældende viden og kompetence på området og delte generøst af sine erfaringer.

Foredraget kan varmt anbefales til alle, der ønsker at vide mere om onlineundervisningens mange muligheder og fordele – også når onlineundervisning ikke er en nødvendighed pga. en nedlukning."

Pia Brinch Jensen
Projektkoordinator, Køge musikskole

 

Masterclass og oplæg: vejen til effektiv øvning

27.05.23

Høje Taastrup Musikskole

Oplæg og spørgerunde om effektiv øvning efter en dag med masterclasses for klavereleverne på Høje Taastrup Musikskole.

 
 
Oplæg om Effektiv øvning

18.01.21

Ollerup Efterskole - Sang og Musik

Oplæg på 1 times varighed for alle efterskoleelever samt musiklærere - afholdt via Zoom.

Introduktion til øvning, øvevaner samt gode råd til effektiv øvning.



 
 
FOREDRAG OM EFFEKTIV ØVNING

04.09.20

Holstebro Musikskole

Foredrag for talentlinje og MGK-elever på 2 timer. Øvetips og gode råd til effektiv øvning samt eksempler på, hvordan effektiv øvning kan gøre en direkte forskel for resultatet af din øvning.

workshops: de uskrevne regler

03.08.22

Vandrehjemmet, Kerteminde

Workshops for underviserne ved Odense Musikskole.
Tanker, øvelser og idéer til inspiration og videreudvikling - som udspringer fra bogen.

 

 

inspiration til onlineundervisning

27.01.21

Køge Musikskole

Online foredrag for alle musiklærere.

Formålet er at stifte bekendskab med de mange muligheder indenfor instrumentalundervisning i den digitale verden, samt at få gode råd og værktøjer til at motivere eleverne til at få øvet sig i den nye normaliseret hverdag, hvor undervisningen ikke kun foregår fysisk.

 
 
kins kompetencedag: vejen til effektiv øvning

10.08.20

Rebild kulturskole

Afholdt i forbindelse med KiN's kompetencedag 2020.
Foredrag og workshops på 3 timer, baseret på min bogudgivelse, erfaringer, research og opgaver til lærerne.