Only in Danish today!
ENDELIG er det blevet 1. december! For mig betyder det to ting:
- At jeg endelig, langt om længe, kan få lov til at finde julepynten frem bagerst i skabet
- At jeg kan skrue fuldt op for julemusikken, mens jeg går og pynter op herhjemme
I forbindelse med højsæsonen, har jeg jo selvfølgelig uddelt forskellige julenumre til mine elever. Og det er bestemt ikke det eneste sted, de hører disse kendte melodier. I radioen, butikkerne, supermarkedet og alle andre steder bliver der heller ikke sparet på julemelodierne – og hvorfor skulle der også det? Men har du nogensinde tænkt over, hvor disse kendingsmelodier kommer fra? Eller hvad historierne bag dem er?
I dag har jeg hevet fat i de melodier, jeg personligt har skrålet mest med på som barn og taget et kig ”behind the scenes”. Læs mere her:
Bjældeklang
En dansk oversættelse af ”Jingle Bells”, som har sin oprindelse fra USA. Otto Leisner oversatte denne sang i 1947, som han har gjort med så mange andre udenlandske sangtekster ved siden af sin karriere i radio og tv. Den amerikanske udgave blev udgivet allerede i 1857 af musikeren James Lord Pierpont, og havde dengang titlen ”The One Horse Open Sleigh”. Dengang var det slet ikke tiltænkt som en julemelodi, men i stedet omhandlede den illegale hestevæddeløb, som foregik på Salem Street i byen Medford i Massachusetts i 1800-tallet.
Dejlig er den himmel blå
Skrevet af digteren N.F.S Grundtvig, som oprindeligt har lavet to udgaver af salmen. Den første udgave, som dengang hed ”De Hellige Tre Konger” blev skrevet i december 1810 samt udgivet i april 1811 i tidsskriftet ”Sandsigeren” og var på 19 vers. I 1983 forkortede Grundtvig salmen til 7 vers – og det er denne version, vi kender i dag.
Sangen blev skrevet til helligtrekongers-aften d. 5. januar og var ikke tiltænkt som en julesang. På landet havde man i gamle dage tradition for at fejre de hellige tre konger med optog og sange gennem byen, hvor man også klædte sig ud som dem. Det skulle markere afslutningen på de 12 juledage.
Faktisk er der blevet skrevet 3 forskellige melodier til ”Dejlig er den himmel blå”, hvor den første melodi blev skrevet i 1837 af C.E.F Weyse, den anden melodi i 1817 af Thomas Laub, men den mest kendte melodi er skrevet i 1840 af Jacob Georg Meidell.
Dejlig er jorden
Skrevet af digteren B.S. Ingemann i 1850, som udgav salmen under titlen ”Pilgrimssang” i Dansk Kirketidende i 1850. Det er en dansk fortolkning af den tyske folkesalme, ”Schönster Herr Jesu”, som kommer fra Schlesien. Første gang den blev trykt, var i samlingen ”Schlesische Volkslieder” i 1842.
Man er faktisk ikke helt sikker på, hvordan den tyske salme er opstået. Nogen gætter dog på, at det er en kristen hymne, som blev sunget af de tyske korsfarere, mens de vandrede mod Det Hellige Land. På engelsk hedder salmen ”Fairest Lord Jesus”.
Dog er det kun i Danmark, at man bruger denne som julesang. Oprindelig var den heller ikke tiltænkt til jul, og derfor bliver den faktisk benyttet hele året. Det er kun pga. det 3. vers, hvor englenes sang til hyrderne under Jesus fødsel bliver nævnt, at man mener, den også relaterer sig til julen.
Et barn er født i Betlehem
Skrevet af N.F.S. Grundtvig i 1820. Sangen er oversat fra den gamle latinske middelaldersamle, ”Puer natus in Bethlehem”, og handlingen i den danske udgave minder meget om den latinske.
Glade jul
Skrevet af digteren B.S. Ingemann i 1850. Sangen er en dansk oversættelse af den østrigske julesalme ”Stille Nacht” – og er den julesang i verden, som er oversat til flest forskellige sprog.
”Stille Nacht” blev skrevet af præsten Joseph Mohr i 1816 som en digt, og 2 år senere bad han læreren Franz Xaver Gruber om at skrive en melodi til teksten. Uropførelsen fandt sted d. 24/12 1919 i Joseph Mohrs kirke i Oberndorf. Det var meningen, at den skulle spilles på orgel – men eftersom den var ude af drift den aften, sang Franz Gruber sangen mens Joseph Mohr akkompagnerede til på guitar.
Den amerikanske udgave af salmen har titlen ”Silent Night” og fik teksten af præsten John Freeman Young i 1863.
Højt fra træets grønne top
Oprindeligt skrevet af digteren Peter Faber som lejlighedssang til hans egen familie juleaften 1847. Teksten blev dengang skrevet til melodien ”I en kælder sort som kul” – den melodi vi kender i dag blev først komponeret året efter af Emil Horneman, hvor teksten også blev udgivet. Næsten alle personerne i sangen har også eksisteret i virkeligheden.
Peter, Anna, Sine og Hanne er nevø og niecer, som er børn til Peter Fabers ældre bror, Niels Andreas. Han havde dog flere børn, men det er ikke alle, som nævnes i sangen. I dag bliver sangen ofte trykt med 7 vers, men oprindeligt havde det 8 – det sidste vers handler om lille William, Fabers egen søn, som lige var kommet til verden i 1847.
På loftet sidder nissen
Skrevet af Margrethe Munthe i 1911, som var skolelærerinde og forfatter i Norge. Den oprindelige titel var ”Nisserne og Rotterne” og blev første gang udgivet som sangleg i bogen ”Saa leker vi litt! Sang- og Gymnastikleker”.
Melodien stammer fra den tyske sang, ”Holzauktion”, der blev skrevet i 1892 af musikerne Otto Teich og Franz Meissner. Den handler om en træfældning i Berlin omkring 1890 og er i tre dele – men den anden del er sprunget over i den danske og norske version. I Sverige bruges melodien også i julesangen ”Två små röda luvor2
Rudolf med den røde tud
Oversat til dansk fra den amerikanske sang ”Rudolf, the red-nosed reindeer” af komponisten Johnny Marks i 1948. Den blev for alvor berømt, da countrysangeren Gene Autry indspillede den året efter. Rudolf stammer faktisk fra en reklamefigur i et malehæfte.
Søren Banjomus
Skrevet af Otto Brandenburg i 1969. Sangen er en fortsættelse af ”På loftet sidder nissen” – her følger vi musene, når de driller nissefar på loftet.
Musikken kommer fra den amerikanske Broadway-musical ”The Echo” og er skrevet i 1910. Afslutningsnummeret havde titlen ”Skiddy-mer-rink-a-doo (Means I Love You)” og er på dansk blevet til ”Skillema-dinke-dinke-du”. Efterfølgende har sangen udviklet sig til at blive en populær børnesang med en anden og mere simpel tekst. Musikken blev faktisk også brugt i sangen ”Christmas Alphabet”, der er skrevet af Buddy Kaye og Jules Loman i 1954.
Så med disse historier i bagtankerne, kan du med fordel fortælle dem videre næste gang, du skråler med på de danske klassikere.
Så kan december bare komme an!
